Faglig viden om oplysningerne i AnimalMarket

De fleste oplysninger om de dyr, der sættes til salg på AnimalMarket hentes automatisk fra Kvægdatabasen. Mangler der oplysninger, er de enten ikke relevante eller er ikke registreret i Kvægdatasen. Se også nedenfor under de enkelte oplysninger. Nogle oplysninger er ikke systematisk registreret eller er ikke tilstrækkeligt valideret i Kvægdatabasen og opgives derfor af sælgeren.

Generelt

Dyregruppe
Dyregruppe angiver, hvorvidt dyret er
  • Ko
  • Kvie
  • Tyr
  • Stud
Race
Angiver hvilken race, dyret tilhører, f.eks. Dansk Holstein eller Limousine.
Kælvningsnummer
Kælvningsnummer angiver, hvor mange kalve en ko har fået.
Alder
Alderen angives i år og måneder
Født
Dyrets fødselsdato.
Celletal
Celletal (angivet i 1000) målt ved seneste ydelseskontrollering. Angives for køer fra ydelseskontrollerede mælkeleverende besætninger.
Trepattet/Ikke trepattet
Sælgerens angivelse af om en malkeko eller kvie er trepattet.

Avl og reproduktion

Avlsværdi
NTM
NTM (Nordic Total Merit) angiver avlsværdien for dyr af malkerace. Den gennemsnitlige værdi er 0, d.v.s. værdien er positiv, hvis koen/tyren er bedre end gennemsnittet med hensyn til NTM. Er den dårligere end gennemsnittet, er værdien negativ. Spredningen er 10. Hvilke registreringer, der for tiden indgår i beregningen af NTM, og hvordan de vægtes indbyrdes, afhænger af racen. Læs mere om NTM på

https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/avl/avlsvaerdital-for-malkekvaeg/sider/startside.aspx
S-indeks
S-indeks angiver avlsværdien for dyr af kødkvægrace. S-indekset er sammensat af delindekser for en række egenskaber. Deres indbyrdes vægte afhænger af racen. For S-indekset er gennemsnittet 100 og spredningen er 10. S-indekset genberegnes en gang årligt. For dyr mellem 3 og 7 år betyder det, at
  • ca. 67 % af dyrene har indeks mellem 90 og 110 for en given egenskab
  • ca. 95 % har indeks mellem 80 og 120
  • ca. 99 % har indeks mellem 70 og 130
Det betyder eksempelvis, at et dyr med S-indeks over 130 vil være blandt de absolut bedste dyr i racen. Læs mere om S-indekset på
https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/avl/avlsvaerdital-for-koedkvaeg/sider/startside.aspx
Reproduktionsoplysninger
Vises for hundyr over 12 måneder
Dato for seneste inseminering
Viser datoen for seneste inseminering. For køer vises kun datoen for seneste inseminering siden sidste kælvning.
Dato for positiv drægtighed
Vises hvis en positiv drægtighed er registreret i Kvægdatabasen. For køer vises kun en dato, hvis der er registreret positiv drægtighed siden sidste kælvning. Er der ikke registret en dato vises "Ikke registreret drægtig".

Diverse

Bemærkninger
Sælgerens personlige bemærkninger om dyret eller handlen.
Pris
Sælgerens pris for dyret. Få eventuelt inspiration til prissætning i Håndbog for Driftsplanlægning eller på

http://www.aarslandboauktion.dk/www/loginAlle.asp?page=notering

http://broerup-marked.dk
Konventionel eller økologisk
Sælgers besætnings status. Bemærk at dyr i økologiske besætninger kan være konventionelle f.eks. p.g.a. medicinbehandlinger.
AMS/Ikke AMS
Sælgerens angivelse af om en ko kommer fra en besætning med AMS eller en besætnintmng med konventionel malkning.
Transport
Hvis du ikke selv har kontakt til en vognmand, der kan transportere dyr, er der nogle forhold du skal være opmærksom på. Transport af landbrugsdyr er reguleret af EU-regler suppleret med danske regler. Du kan læse mere om reglerne på
http://www.lf.dk/Viden_om/Landbrug sproduktion/Dyresundhed/Transport.aspx

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Transport-af-dyr.aspx

Hvis dyr skal transporteres mere end 65 km skal transporten foretages af en autoriseret vognmand, der har gennemgået en uddannelse som dyretransportør. En liste over autoriserede transportører findes her: Transportører

Sundhed

– Salmonella
Salmonellaniveau
Angiver besætningens salmonellaniveau. Siden 2002 har alle kvægbesætningers salmonellaniveau været offentliggjort. Dansk kvægbrug og myndighederne har en plan om at udrydde Salmonella Dublin i 2016. Derfor er der indført obligatorisk salmonellabekæmpelse for alle besætninger i salmonellaniveau 2 og 3. Desuden er Danmark blevet opdelt i højprævalente og lavprævalente områder (se figur 1) med flytterestriktioner imellem. Den seneste lovgivning begrænser fri omsætning af levedyr således:
Lavprævalente område
  • Dyr fra Salmonella Dublin niveau 1-besætninger i det lavprævalente område kan flyttes til besætninger i hele landet.
  • Dyr fra niveau 2 besætninger må som hovedregel ikke sælges.
  • Dyr fra niveau 3 besætninger må kun flyttes med Fødevarestyrelsens tilladelse.
Besætninger i det lavprævalente område, der modtager dyr til opfedning fra det højprævalente område, må kun sælge dyr til slagtning.
Højprævalente område
  • Dyr fra Salmonella Dublin niveau 1-besætninger i det højprævalente område må kun flyttes til besætninger i det højprævalente område. Tyrekalve må dog sælges til opfedning i hele landet. Besætninger i det lavprævalente område, der modtager dyr herfra, må kun sælge dyr til slagtning.
  • Fra niveau 2 besætninger i det højprævalente område må kun sælges tyrekalve til opfedning i slagtekalvebesætninger i det højprævalente område.
  • Dyr fra niveau 3 besætninger må kun flyttes med Fødevarestyrelsens tilladelse.


Figur 1. Regionalisering vedr. Salmonella Dublin.
Læs mere om bekæmpelse af Salmonella Dublin i besætningen og om reglerne på

www.salmonella.dk

Sundhed

– Myc-P og B-strep
Infektion med bakterien Mycoplasma bovis
Tegn på infektion med Mycoplasma bovis i en kvægbesætning kan måles ved undersøgelse af bakteriens DNA (specifikke arvemateriale) i en tankmælksprøve ved hjælp af PCR metoden. Metoden adskiller sig fra de fleste andre analysemetoder ved, at negativ reaktion har grænseværdien 37 eller derover, idet der dog ikke forekommer værdier højere end 40. D.v.s., jo lavere værdi jo flere bakterier findes i prøven.
Tankmælksprøver udtaget årligt fra alle malkekvægsbesætninger til undersøgelse for B-streptokokker analyseres også for Mycoplasma bovis ved PCR metoden. Prøverne udtages og analyseres normalt hvert efterår, men prøver analyseret på besætningsejerens egen bestilling på andre tidspunkter kan også forekomme.
Man skal være yderst forsigtig med tolkning af mycoplasmaresultater af tankmælksprøver. Værdier lavere end 37 kan være tegn på infektion og aktiv smittespredning i besætningen. I så tilfælde kan prøver af det enkelte dyr vise, om det er smittet. For enkeltdyrsprøver vil en PCR-værdi på 32 eller lavere vise tegn på, om dyret er smittet og kan viderebringe smitten.
De fleste tilfælde af udbrud med Mycoplasma bovis varer nogle få måneder og dør derefter ud igen. D.v.s., også tidspunktet for udtagelse prøven skal med i vurderingen af prøveresultatet.
PCR-testen er desværre ikke særligt følsom for mycoplasma-infektion. D.v.s., der er en vis sandsynlighed for, at inficerede besætninger viser negativt PCR-resultat, d.v.s., værdi mellem 37 og 40. Omvendt kan man heller ikke være sikker på, at værdier lavere end 37 i en besætning betyder tegn på infektion og smittespredning.
Man kan læse mere om mycoplasma i kvægbesætninger på www.landbrugsinfo.dk
B-streptokokstatus
B-streptokkokker er årsag til smitsom yverbetændelse hos malkekøer. Symptomerne er oftest milde, men bakterien er smitsom og kan være svær at udrydde i smittede besætninger. Infektionen giver anledning til dårlig mælkekvalitet, forhøjet celletal og kimtal. Den spredes bl.a. ved malkearbejdet. Visse typer af B-streptokokker kan smitte til mennesker og give alvorlige symptomer hos småbørn. Mange mennesker er raske smittebærere, men det vides ikke, i hvor høj grad mennesker smitter køer og omvendt.
Der har i mange år været foretaget overvågning af tankmælken for B-streptokokker. Overvågningen foretages i dag en gang årligt ved såkaldt PCR-analyse. Tidligere var salg af levedyr fra smittede besætninger forbudt, men sker blot registrering af smittede besætninger. Det vil i AnimalMarket fremgå, om køer fra mælkeleverende besætninger kommer fra smittet besætning eller fra en fri besætning.
Læs mere om B-streptokokinfektion på

https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-dyrevelfaerd/produktionssygdomme/Yversundhed/Sider/B-streptokokker.aspx

Sundhed

– Para-TB
Paratuberkulose
Paratuberkulose er en kronisk tarmsygdom hos kvæg og andre drøvtyggere, men infektionen kan også ramme en lang række andre arter. Infektionen forårsages af paratuberkulosebakterien Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis. Kommer sygdommen først til udtryk i form af symptomer, er den dødelig og kan ikke behandles. Kreaturer smittes oftest som små kalve, hvor de er langt mere modtagelige end som ældre, men symptomerne kommer oftest først, når dyrene er flere år gamle. Dyrene bliver ligeledes først smittefarlige som ældre. Det typiske er, at køerne smitter småkalvene.
Ud over sygdomssymptomer og død hos smittede køer, er paratuberkulose årsag til produktionstab også hos dyr, der endnu ikke har vist symptomer.
Paratuberkulose hos malkekvæg
Paratuberkulose på besætningsniveau:
De fleste malkekvægbesætninger i Danmark er smittede, men kun i ca. 1000 besætninger kendes smittestatus, nemlig i de besætninger, der deltager i det frivillige program Operation Paratuberkulose. Besætninger, der deltager i Operation Paratuberkulose, får undersøgt køerne via ydelseskontrolprøverne. Det anbefales kun at indkøbe dyr fra besætninger med kendt status. Nogle besætninger er certificerede, d.v.s. de er placeret i en af 10 certificeringsklasser, hvor klasse 1 er besætninger, der sandsynligvis er fri. Er besætningen certificeret, anbefales det kun at købe dyr ind fra besætninger, der ligger i bedre eller samme certificeringsklasse som din egen besætning.
Certificeringsklasserne viser, hvor høj forekomsten af paratuberkulose skønnes at være blandt en besætnings egne dyr sammenholdt med forekomsten hos eventuelt indkøbte dyr. Indkøbte dyr tæller særligt hårdt. Det er ikke forekomsten i det indkøbte dyrs oprindelsesbesætning på handelstidspunktet, der tæller, men på dyrets fødselstidspunkt, idet dyret var i størst risiko for at blive smittet som spæd.

Figur 2. Certificeringsklasser for paratuberkulose

Læs mere om paratuberkulosecertificering på
http://www.vfl.dk/NR/rdonlyres/83A32293-6C99-44F3-ADB2-7A5E695BAB3A/0/KvaegNYT1411.pdf

Paratuberkulose på dyreniveau:
Kofarven for paratuberkulose angiver, hvor smittefarlig en ko er:

Grøn: Lavrisikodyr. Infektionsgruppe 0, 1 eller 3.
Gul: Risikodyr. Infektionsgruppe 2, 4 eller 5.
Rød: Højrisikodyr. Infektionsgruppe 9.

Er der ikke anført en kofarve for paratuberkulose på AnimalMarket, betyder det enten, at koen ikke er undersøgt, eller at den seneste prøve er mere end et år gammel.
Paratuberkulose hos kødkvæg
Paratuberkulose er ikke så udbredt hos kødkvæg, som hos malkekvæg. Der er ikke noget program for paratuberkulose i kødkvæg.

Læs mere om paratuberkulose hos kødkvæg på
https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-dyrevelfaerd/Veterinaert-beredskab/Paratuberkulose/Sider/2069.aspx

Læs i øvrigt meget mere om paratuberkulose på

www.paratuberkulose.dk